Hjem - Lions Club Randers

Menu

Nyhed

Fredsplakatkonkurrence 2023



      

Emil fra Assentoft vinder Lions tegnekonkurrence

Lionsklubber over hele verden arrangerer hvert år, at skoleklasser kan deltage i en konkurrence om at tegne den bedste fredsplakat. Hvert år har sit specielle tema, og temaet for 2023-2024 var "At turde drømme" ("Dare to Dream").

Lions Club Randers havde arrangeret konkurrencen på Assentoft skole. Her havde elever i 6. klasse lavet i alt 15 plakater. Et dommerudvalg bestående af Hanne Kock fra Galleri Randers, kunstneren Emma Mikkelsen og Mogens Baun fra Lions Club Randers, udvalgte først de 3 bedste plakater, og derefter den endelige vinder i klubbens konkurrence.

Vinderen var 12-årige Emil Friis, som havde lavet en helt ekstraordinært fin plakat, som viser at vi åbner os for hinanden og står sammen som mennesker og nationer

Emils plakat er et af mere end 375.000 bidrag fra unge i hele verden i Lions 34. internationale plakatkonkurrence for fred. Lions Clubs International sponserer konkurrencen for at fremhæve den vigtige rolle som fred spiller for ungdommen rundt om i verden.

Der var præmie, kagemand og sodavand den dag udvælgelsen fandt sted. Emils plakat går nu videre i konkurrencen om at blive den bedste i Danmark og måske den bedste i hele verden

Følg Lions