Hjem - Lions Club Randers

Menu

Nyhed

Bagagerumssalg på Østervold starter 26. juni

BAGAGERUMSSALGET PÅ ØSTERVOLD STARTER DEN 26. JUNI

Lions i Kronjylland venter til alle restriktionerne ophører.

Gennem mange år har det været en fast tradition at sæsonen med Lions bagagerumssalg på Østervold starter den sidste lørdag i april.

Sådan bliver det ikke i år – idet restriktionerne kun er lempet således at max 50 mennesker på være forsamlet udendørs.

Da der traditionsvis altid er mange mennesker, der besøger bagagerumssalgets stande, mener Lions ikke, at det vil være forsvarligt at gennemføre april og maj måneds bagagerumssalg, idet det ikke vil være muligt at styre antal personer på arealet.

Efter de foreløbige planer for genoplukningen ser det ud til at det efter den 11. juni bliver givet frit, således at der ikke kommer loft over besøgstallet.

Lionsklubberne i Kronjylland har på den baggrund besluttet at vente med at starte sæsonen 2021 til lørdag den 26. juni.

Der håber vi at møde en masse bagagerumssælgere og naturligvis endnu flere købere.

Klik på følgende link for yderligere information: Bagagerumssalg

Følg Lions