Hjem - Lions Klub Randers

Menu

Bliv medlem

Bliv medlem af Lions klub Randers

 For at blive medlem af vores lionsklub, skal man have tilknytning til lokalområdet ved enten at bo eller arbejde her. Dernæst skal man "accepteres" af klubbens medlemmer, dvs. man skal indstilles af mindst et lionsmedlem. Hvis ingen af medlemmerne har en begrundet indsigelse, bliver man inviteret til et møde, hvor man får mulighed for at mødes med alle medlemmerne og at præsentere sig selv! Er man herefter stadig interesseret i medlemskab, bliver man optaget i klubben som medlem efter 2 - 3 gange fremmøde.

Medlemskabet i Lions Klub Randers er samtidigt et medlemskab af alle 46.000 klubber, fordelt over hele verden, og koster p.t. kr. 1600 årligt. Yderligere skal man påregne en udgift på ca. kr. 150,-  pr. møde, til dækning af middag m.m.

Påklædningen til møderne er almindeligt pænt tøj, men til gallafester o.lign. er festtøj "uniformen".

Det første år, får man en "sponsor" som virker som mentor for én.

Foruden alle de officielle hensigter med organisationen, får man et bredt socialt venskab og omgangskreds.

Er dette noget som har vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte klubben for yderligere oplysninger.

Følg Lions