Hjem - Lions Klub Randers

Menu

2006-15

50 års jubilæum

Klubben fejrede sit 50 års jubilæum i marts 2006 med en reception i Helligåndshuset, hvor vi uddelte donationer til en række gode formål i Randers, lige som vi også gav en international donation til Lions kamp mod Blindhed.


 
 
Det gjorde vi ved at indbetale et beløb til Lions Clubs International Foundation, hvilket gav os mulighed for at hædre 2 klubmedlemmer, som gennem mange år havde gjort et stort stykke arbejde i klubben, med et såkaldt Melvin Jones Fellowship.
 
 

Lions kamp mod Blindhed

Årene 2005 - 2008 var stærkt prægede af kampagnen Lions kamp mod Blindhed, eller på engelsk Campaign SightFirst II.
Lionsklubber over hele verden indsamlede her mere end 200 millioner US$ (ca. 1,3 milliard DKK) til at øge indsatsen mod blindhed og følgerne af blindhed og svagtsyn.

Lions har ydet et langt sejt træk i kampen mod blindhed. Vi kaldes ofte de blindes riddere. 
 

Bagagerumssalg på Østervold

I 2009 startede de 6 lionsklubber i Randers op med bagagerumssalg på Østervold. Bagagerumssalget afholdes den sidste lørdag i månederne april - september.

Overskuddet fra aktiviteten disponeres gerne som en fælles donation til et vigtigt lokalt formål fra samtlige deltagende klubber.
 
 
 

Æbleskivehuset

I 2011 overtog LC Randers driften af Æbleskivehuset på Rådhustorvet, hvor klubbens medlemmer sælger gløgg og æbleskiver hver dag fra juletræet på torvet tændes og lige frem til jul.

Her møder vi virkelig Randrusianerne, og får en god snak.
 
 

Holdning og Handling

Vi har fået sat godt gang i programmet Holdning og Handling, som skal give unge mennesker gode værktøjer til at få et godt liv, undgå eller løse konflikter og undgå misbrugsproblemer.
Hvert år inviterer vi lærere fra kommunens skoler på kurser, og giver dem redskaber, som de kan arbejde med i klasserne.
Omlægningerne i skolestrukturen betød dog et midlertidigt afbræk i aktiviteterne, men vi kommer stærkt tilbage.
Det er vigtigt for os, at materialerne er neutrale og ikke moraliserende. Materialerne skal give unge mennesker hjælp til selv at vælge deres vej, men også til at gøre sig klar over de konsekvenser, som deres valg har.
 
 

Sponsorgolfdag


I 2015 startede vi med at arrangere en golfdag, hvor firmaer m.v. betaler for at deltage en golfturnering.

Resultatet af årets sponsorgolfdag blev overrakt til hjerteforskningsteamet på Regionshospital Randers.

Teamet kvitterede at give klubbens medlemmer samt deres ledsagere kursus i genoplivning, både manuelt og med hjertestarter.

Følg Lions